fredag den 12. juli 2013

Tasker

Dette er et eksempel på en Soltaske til cyklister.
Voksdugen er en lille billig rest fra Stof 2000, som holder tæt i regnvejr. Der er derfor også sat lynlås i men stadig også bindebånd til hurtig lukning. I dette tilfælde er båndet et enkelt snørebånd delt i 2.
Et andet eksempel på en voksdugtaske. Det er stadig sjovt at få noget ud af ingenting og noget som alligevel skulle kasseres.
Denne voksdugtaske er lavet af et brugt stykke voksdug. Der er som regel pæne steder på en kasseret voksdug, med materiale nok til en taske.
Conversemærket på tasken er klippet ud af et par højtelskede slidte sko.
Denne taske er syet af forskellige rester.
Det tyrkise stof er gamle sofapuder er "filtet" i vaskemaskinen
Der er anvendt T-shirtstof til for. Når der anvendes blødt stof til for, er det smart at bruge noget fast stof udvendigt så tasken ikke bliver slasket.
Det kan godt lade sig gøre at finde stof til tasker i Genbrugsen, som noget af stoffet til denne taske.Stoffet må være et fejlkøb, det var ikke brugt. Stof fra duge kan også være en mulighed

tirsdag den 25. juni 2013



To søde piger. En klaverelev og en klaverlærer med en ny taske, som tak for 6 års undervisning.
Denne taske er lavet af et par meget lidt slidte cowboybukser, en lille rest voksdug og en skjortebluse i umoderne facon, som for. God facon til mapper med noder.



 

søndag den 31. marts 2013

Tasker Af Genbrugsstof

Kender du det at man har en masse stofrester eller halv gammelt tøj, som ligger og fylder i skabet?
Noget som du ikke ved hvad du skal bruge til?
Sådan har jeg haft det, og så tænkte jeg, at det skal man da gøre noget ved!
Her på denne blog lægger jeg billeder ud af mine hjemmelavede tasker.
Jeg vil gerne inspirere andre til at lave dem, for jeg synes de er fine og meget anvendelige. Det geniale er at  man derved kan trylle noget værdiløst om til noget meningsfuld og smukt, i stedet for at det går til spilde. Og så er det gratis.

Denne taske er lavet på bestilling af møbelstof, gammelt cowboystof vendt med vrangsiden ud af og med en rest skråband vendt både med forsiden og bagsiden ud af.
Skulderstroppen er kortere på denne taske da ejeren af denne taske er ikke så høj.





fredag den 29. marts 2013

endnu en taske af genbrugsmateriale

Denne taske blev designet sammen med taskens ejer.
Hun ønskede det fine stykke stof i midten. Der var også stof nok til at indersiden af hanken fik samme stof.

Det sorte stof er ribstof og for at tasken skulle blive for elastisk valgte vi et fast stykke stof som for.

Bindebåndene er elastiske BH stropper.

Flere tasker af genbrug


Her ses mine en af mine soltasker, med den praktiske runde form, som gør taskerne geniale til fx både A4 mapper, biblioteksbøger og indkøb, da den er mere rummelig end man tror.

Stoffet der er brugt til denne taske er rester af gammelt fritidstøj, som tørrer hurtigt og næsten ikke krøller og fylder meget lidt.

Det betyder at tasken let kan tages med i en håndtaske og tages frem ved behov.







Soltaskerne bliver mest behagelige og solide hvis de sys med for. Her er foret lavet af en rest silkestof. Forret gør at tasken er let at komme ned i.
Soltaskerne er også lette at putte i vaskemaskinen, da de fylder ingenting.









Denne taske er lavet af en rest møbelstof i midten, det nederste af et par sorte cowboybukser med vrangen vendt ud , gamle gardiner som for og en rest silkebånd som pynt. Bindebåndet er egentlig til BH bøjler.















Denne taske er lavet på bestilling.
Taskens ejermand ønskede en særlig længde skulderstrop, da hendes skuldre er så smalle at hun er nød til at have tasker der kan nå over til den modsatte skulder, for at den ikke falder ned.




















torsdag den 28. marts 2013

Små tasker af genbrug



Her er det et gammelt stykke voksdug, som havde en plet på midten som kan blive til en handy "madtaske" eller strikketøjs taske.
Det praktiske er at den ikke vælter og kan vaskes.
Beskrivelse:
Tasken er også lavet med voksdug på indersiden.
De sys sammen uden ombuk af kant, sammensyningssømmen laves ca. 1 cm inden.
Det sværeste er at sy bunden, her kan man ikke sy hele vejen rundt, men må sy hver enkelt side for sig.











Denne taske er lavet af stof fra en sækkestol, med voksdug indeni for at stive den af så den ikke falder sammen.
God til at tage med på biltur hvor den er let at kigge ned i for børnene